Sammen med 25.000 andre blå spejdere i Danmark er vi Det Danske Spejderkorps.
De blå spejdere har eksisteret i mange år. Det kan dine forældre og bedsteforældre måske fortælle mere om. Vi laver mange af de samme ting som de gjorde, men prøver hele tiden nye ting, som måske er sværere end vi troede. Det klarer vi også.
De voksne kalder det at få udfordringer, der går lige til grænsen – eller snarere flytter grænser. Det giver styrke og selvtillid, der kan bruges i en masse andre sammenhænge.
Vi har medbestemmelse og ansvar for vores egen udvikling og faktisk også for hinandens.
Vi mødes som regel en gang om ugen i vores spejderhytte, men aktiviteterne foregår oftest ude i naturen. Flere gange om året er vi på ture, hvor vi sover i telt, bivuak eller hytte.
